Facebook for professionelle: Et par timer i internetpsykologiens tegn
28. august 2009, kl 14 - 16
Fænomenet Facebook er blevet mainstream og selv bedsteforældregenerationen opretter nu profiler på Facebook for at kunne følge med i børn og børnebørnens liv. Facebook er ikke længere en spiller på banen men banen der spilles på. Dette gælder også i stadigt stigende grad når det drejer sig om kommunikation imellem virksomheder, organisationer og offentligheden.
DATO:
28. august 2009, kl 14 - 16
En vigtig faktor i Facebooks appeal til virksomheder er at det her er muligt at opnå et kendskab til sit budskab ved social spredning, frem for at skulle betale for traditionel markedsføring. Derfor prøver brand owners, reklamebureauer og kommunikationsafdelinger at knække koden og finde ud af hvad det egentlig er som får budskaber til at spredes på Facebook.
Dette Daybreak-seminar fra Wemind handler om psykologien bag Facebook-marketing og vil give jer en spændende indføring i de psykologiske faktorer der er på spil, når vi bruger Facebook til at dele budskaber, indhold og brands.
Wemind giver jer mulighed for at opleve internetpsykologen Anders Colding-Jørgensens nye foredrag, Mindsurfer, ganske gratis. Anders er uddannet psykolog (cand.psych.) med speciale i internet og sociale medier. Han blogger, holder foredrag og rådgiver virksomheder i brug af internettet. Han underviser desuden i faget internetpsykologi på Københavns Universitet.
Bonusinfo: Anders stod i foråret bag et psykologisk eksperiment på Facebook, som på 14 dage samlede 27.500 i en Facebook-gruppe imod nedrivningen af Storkespringvandet i København. Hør også historien bag – og hvad der kom ud af den efterfølgende undersøgelse, hvor folk fortalte hvad der fik dem til at melde sig ind og tro på sagen.
Du går hjem med
Når I går hjem har i fået nogle bud på følgende spørgsmål:
· Hvorfor vælger mennesker at dele ting på Facebook?
· Hvordan formulerer man et budskab så det bedst “smitter” andre?
· Hvorfor er Facebook så populært – hvad er det Facebook kan?
· Word of Mouth, Viral, Social Media Marketing – hvad er forskellen?
· Hvordan ser jeres virksomhed ud fra en Facebook-brugers synspunkt?
Målgruppe
Professionelle som arbejder strategisk med at markedsføre brands, sprede budskaber eller flytte holdninger og gerne vil forstå mere om hvad Facebook kan bruges til.
Registrering
Det er gratis at registrere sig, men registrering er bindende. Der er et no-show fee på 500 kr., hvis du bliver væk.
Vi byder på en øl i hotelbaren efter arrangementet.
